Brug for hjælp? – kontakt os i dag:
Sådan forløber et typisk opgaveforløb hos os
Hos Bedre Bad forvandler vi badeværelsesdrømme til virkelighed med en skræddersyet tilgang og dedikation til detaljer. Vores unikke opgaveforløb sikrer, at dine ideer og behov er i centrum fra start til slut. Fra det indledende møde, hvor din vision tages til efterretning, til det øjeblik, hvor du træder ind i dit nye badeværelse, er vores mission at levere uovertruffen service og kvalitet.
Forløbet er naturligvis afhængigt af, hvilken type og størrelse opgave der er tale om:
Det indledende møde
Ved det indledende møde er det dig der fører ordet – og os der lytter. Det er her du uforpligtende kan fortælle om dine ønsker og behov. Og sammen gennemgår vi de muligheder der er for at føre det hele ud i livet. Vi kan typisk give et overslag, så du kan vurdere om vi i fællesskab skal gå videre med sagen.
Tilbud og ordrebekræftelse
Efter vores møde udarbejder vi en tidsplan og et fast tilbud. Er der tale om et badeværelsesprojekt laver vi gerne et indretningsforslag, der er også mulighed for 3D-visualisering mod merbetaling, som vi præsenterer i vores Bedre Bad Studio. Ved ordre refunderes prisen for indretningsforslaget. Efter præsentation af indretningsforslaget gennemgår vi tidsplan og tilbud for eventuelle tilpasninger, og vi sender en ordrebekræftelse til gennemsyn og underskrift.
Forberedelse
Når alt er afklaret, bestiller vi materialer og foretager den nødvendige planlægning, så opgaven kan udføres effektivt.
Udførelse
Opgaven udføres og bliver fulgt helt til dørs. Ved tekniske installationer giver vi dig en grundig instruktion i alle betjeningsforhold. Og når vi går, rydder vi op efter os!
Kvalitetssikring
Vi udfører løbende kvalitetssikring på udført VVS-arbejde med VVS Q-kontrol som kontrolinstans. VVS Q-kontrol overvåger VVS-installatørernes kvalitetsstyringssystemer, og er din sikkerhed for høj kvalitet i arbejdet.
Vi leverer et godt stykke arbejde – hør vores kunder
Du er i øvrigt altid velkommen til at ringe til nogle af vores andre kunder og forhøre dig om, hvem vi er og hvordan vi arbejder. Referencer udleveres efter aftale.
Vi er klar til at skabe dit nye badeværelse – ligesom vi har skabt masser af badeværelser hos kunder over hele Odense og Fyn.